Leadgenerering: Få 4 effektive værktøjer til at booste dit B2B-salg

Lead generation. Lead gen. Leadgenerering. Kært barn har mange navne. 

Leadgenerering er et af de vigtigste discipliner til at drive en B2B-virksomhed. Alligevel volder det en del besvær derude. 

Det kræver nemlig, at du ved, hvordan du når målgruppen og ikke mindst, hvilke værktøjer du bør tage i brug. 

Og ja. Skal du mestre leadgenerering, kan det kræve tid og ressourcer. Til gengæld belønnes du med relevante leads, der er startskuddet til at få flere kunder i biksen. 

Er du allerede helt med på, hvad leadgenerering er, og hvorfor det er vigtigt? Så spring prædiken over og hop direkte ned og få 4 effektive værktøjer til leadgenerering

Hvad er leadgenerering?

Leadgenerering beskriver den proces, hvor du opbygger interesse og indsamler kontaktoplysninger på potentielle kunder. 

Potentielle kunder = leads. 

Helt konkret er formålet at tiltrække relevante leads, som du senere kan konvertere til kunder gennem segmenteret markedsføring. 

Så lad os for en god ordens skyld adskille tingene. Hvor leadgenerering omfatter den proces med at tiltrække målgruppen og konvertere dem til leads, er den efterfølgende proces med at konvertere dine leads til kunder en del af din leadhåndtering. 

Leadhåndtering handler snarere om nurturing af leads gennem f.eks. mailflows og administration, opfølgning og kontrol af leads via dit CRM-system. Det er dog en helt anden sag, som du kan læse mere om her

Hvorfor bør du fokusere på leadgenerering?

Enhver B2B-virksomhed bør lægge tid og kærlighed i en effektiv leadgenerering. 

Faktisk bør alle virksomheder, der ønsker flere kunder i biksen, fokusere på leadgenerering. 

Men særligt for en B2B-virksomhed er det selvmål at lade være. Det skyldes, at kunderejsen er længere end B2C, hvilket stiller krav til en mere omfattende strategi med det formål at skabe langsigtede og værdifulde forhold til dine potentielle kunder. 

Med andre ord tager det dig som kunde noget længere tid at blive overbevist om, at du har fundet den rette it-løsning til din virksomhed, end det gør at bestemme dig for at købe de sko, der dukkede op på en annonce i dit Facebook-feed.  

Hvis du vil gøre dig forhåbninger om at booste dit B2B-salg, må du først give noget, før du kan få noget. En slags byttehandel.

Du tilbyder altså målgruppen noget værdifuldt i bytte for, at de accepterer, at du på et senere tidspunkt vil forsøge at overtale dem til at blive betalende kunder. 

Desværre er det sin sag at få leadgenereringen til at spille. Det viser en undersøgelse fra HubSpot, der peger på, at hele 61% af marketingfolk rangerer leadgenerering som deres største udfordring. 

Og det er til trods for, at 53 % bruger over halvdelen af deres budget på selvsamme. 

Derfor får du her serveret 4 effektive værktøjer til at brillere med din leadgenerering. 

4 værktøjer til leadgenerering

1. Lead scoring: Få indsigt i din målgruppe

Lead scoring er ikke bare et must med henblik på at drive en systematisk leadhåndtering. (Det kan du læse mere om i vores blogindlæg om pipeline management). 

Foruden at identificere varme leads der har et stort salgspotentiale, er det yderst anvendeligt til at identificere de typer af kunder, som har den største interesse for dine produkter eller tjenester.

Med den indsigt kan du langt lettere målrette dine fremtidige marketingkampagner og nå ud til disse kunder. 

Derudover kan lead scoring være behjælpelig til at forudsige kundeadfærd og give indsigt, der kan bruges i målrettede strategier, som kan øge din leadgenerering.  

 

2. Gated content: Giv noget af høj værdi

Gated content er indhold, som dine besøgende skal afgive deres kontaktinformationer for at få fingrene i. Gated content kaldes også lead magnets, da det er et værktøj til at få leads ind i CRM-systemet, som man på et senere tidspunkt kan konvertere til kunder. 

Eksempler på gated content er blandt andet e-bøger, webinarer, whitepapers, skabeloner, videoer mm. 

Content upgrades

Content upgrades er en form for gated content. Med content upgrades bruger du eksisterende indhold som en indgang til at give dine besøgende mulighed for at få adgang til yderligere information om emnet. 

Content upgrades er en god måde at udnytte eksisterende blogindlæg mm., der performer godt på din hjemmeside.

3. Nyhedsbreve: Giv dine guldkorn væk og opbyg langsigtede relationer

Du kender det sikkert. Du har tilmeldt dig et nyhedsbrev, der oplyser, hvornår drømmeskoene er på lager igen, eller hvornår der er tilbud outdoorudstyr. Men nyhedsbreve er ikke kun et godt leadgenereringsværktøj for B2C-virksomheder. 

Det er også et effektivt værktøj for B2B-virksomheder. 

Deler du jævnligt ud af din værdifulde viden i form af f.eks. blogindlægs eller webinarer, kan du invitere din målgruppe til at modtage dine guldkorn i deres mailindbakke – og vupti, så er der leads på listen, der kan konverteres til kunder på sigt. 

4. Annonceringstjenester: Find kvalificerede leads med målrettede indsatser

Annonceringstjenester kan være et effektivt værktøj til leadgenerering, da du har mulighed for at opsætte målrettede annoncer til specifikke målgrupper. 

Med en annonce kan du nå ud til din målgruppe og tilbyde dit nyhedsbrev eller det stykke værdifulde content, som du har udarbejdet. 

Eksempler på annonceringstjenester er LinkedIn Ads, Facebook Ads og Google Ads.

Facebook og LinkedIn Lead Ads

Facebooks og LinkedIns egne annonceformater, Facebook Lead Ads og LinkedIn Lead Ads, er værktøjer, der er geniale til din leadgenerering. Du kan bruge begge værktøjer til at målrette din marketing og række ud til din målgruppe. 

Når din målgruppe ser din annonce, kan de afgive deres permission direkte, og herefter kan du automatisk få et nyt lead overført til dit CRM-system.   

Skal du i gang med at arbejde målrettet med leadgenerering? Så er du velkommen til at booke et uforpligtende møde nedenfor. 

Del med andre
Martin Klausen
Partner & CMO
Er du klar til at booke dit strategimøde med os?
Indhold
Del med andre
Take the first step towards success

Let's zoom in on the opportunities that are in store for your company.

Fill the form with your personal info and we'll make sure to reach out to you. We look forward to hearing more about your company and the aspirations you have for it!

We'll give you a call

Vi beskytter dine oplysninger og behandler dem efter gældende lovgivning. Du kan læse om vores privatlivspolitik her.
Brug for hjælp? Skriv til os her

Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.