Ledig stilling

Salgsspecialist

Salgsspecialist

Er du en ægte hunter og klar til at tage din salgskarriere til næste niveau?

LeadMotor er i rivende udvikling og søger lige nu en passioneret og ambitiøs salgsspecialist til at sætte ekstra turbo på salget.

Så, er du motiveret af at lukke aftaler med beslutningstagere inden for brancherne IT/Teknologi, Industri/produktion, SaaS og Konsulenthuse, så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver en del af et ambitiøst salgsteam, der har opbygget en systematisk salgsproces med +1000 salgsmøder i bagagen.

Der ligger allerede +6000 leads og venter på dig i vores CRM, som du kan gå i krig med, og der kommer dagligt flere på listen via vores marketingaktiviteter og naturligvis dine egne opsøgende aktiviteter.

Du kommer til at sparre med din salgschef samt vores team af LeadMotor-konsulenter, marketingspecialister og erfarne mødebookere.

Vi er alle passionerede salgs- og marketingprofessionelle, der hver dag arbejder for at skabe vækst i danske og internationale B2B-virksomheder.

… Og det hele starter med den aftale, som du laver med dem.

Dit nye job og dine opgaver

Som vores nye salgsspecialist står du for at indgå aftaler med nye kunder, hvor du benytter værktøjer som mødebooking, social selling, afholdelse af salgsmøder og systematiske opfølgninger.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Opsøgende salg via telefon – både til marketingleads og koldt
  • Afholdelse af salgsmøder – hovedsageligt online
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Systematisk opfølgning på tilbud via telefon
  • Feedback og sparring med marketing

Dine opgaver udføres i tæt samarbejde med din salgschef, som også skaber rammerne for din onboarding og løbende udvikling, så du kan tage din karriere til næste niveau.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring med mødebooking og salg, og at du brænder for at skabe resultater gennem målrettede salgsindsatser.

Vi er også åbne for, at du bare er den fødte sælger, som vi ikke kan sige nej til.

Du ser dig selv som:

  • Ambitiøs og målrettet for at opnå dine mål
  • Positiv og glad – du lader dig ikke nemt slå ud
  • Ansvarlig, ærlig og proaktiv i dit arbejde med nye kunder og kollegaer
  • Struktureret og systematisk i dit arbejde med noter og opkald
  • En relationsskaber uden lige

Vi tilbyder dig:

Et spændende og attraktivt arbejdsmiljø med gode kolleger, humor og høj faglighed. Vi vægter frihed under ansvar og fleksibilitet, som baseres på 100% tillid.

Du får naturligvis en attraktiv lønpakke, som giver dig:

  • Fast løn + favorabel bonusordning (lønramme for fast løn: 28.000 – 33.000 kr.)
  • Pensionsordning med mulighed for forsikringer
  • Fleksible arbejdstider
  • 100% lønsikring ved tab af erhvervsevne
  • Sundhedssikring (+ tilvalg)
  • Udvidet barselsordning
  • Arbejdsstation med arbejdscomputer, 2x skærme og telefon
  • Frokostordning på kontoret
  • Sociale arrangementer, firmaudflugter, bordtennis, bordfodbold og massagestole
  • Gratis kaffe, te og frugt på kontoret
  • Videreuddannelse og certificeringer

Sådan søger du stillingen:

  • Tryk på “Ansøg nu”
  • Udfyld dine oplysninger i formularen
  • Vedhæft dit CV, eventuelle kursusbeviser, certificeringer med videre
  • Tryk på “Send ansøgning og gå videre”
  • Optag og indsend en video af dig selv

Når du har indsendt CV, oplysninger, optaget og indsendt din video, så er du færdig.

Processen herfra

Senest 1 uge efter ansøgningsfristens udløb får du svar på, om du er med i betragtning til det videre forløb som salgsspecialist hos LeadMotor.

Vi holder samtaler løbende og tillader os at tage stillingsannoncen ned før tid, hvis vi finder den rette kandidat.

Vi håber, at stillingen vækker din interesse, og hvis du har spørgsmål til ovenstående eller til processen, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 71 99 85 85.

Vi glæder os super meget til at modtage dit CV og din video.

Praktisk
Type:Fuldtid
Lokation:Herning
Opstart:1. september
Ansøgningsfrist:1. Juli
Tip en ven
Brug for hjælp? Skriv til os her

Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.