Lær den mest oversete metode til effektiv leadgenerering

Der findes mange metoder til leadgenerering, og ofte ser vi den samme tilgang gentage sig på vores newsfeed. Men det er sjældent vi falder over brug af Awareness Levels. Det er en skam, for det kan være en utroligt effektiv metode, som vi oplever fantastisk respons på. Du tænker måske “hvad er det?”, men bare rolig. I denne artikel gør vi dig klogere på hvad Awareness Levels består af og hvordan du kan bruge dem til suveræn leadgenerering.

Hvad er Awareness levels?

Awareness Levels er en metode til at skrive annoncer, hvor du er bevidst om, hvad modtagerens relation er til dit produkt eller service, og derfor bruger en konkret tilgang til at fange deres opmærksomhed. Du når ud til din målgruppe på en mere personlig og autentisk måde.

Tænk denne metode ind i din udvikling af kampagner og opnå ads som er mere relevante og spændende end det sædvanlige content.

De 5 Awareness Levels:

  • Unaware

    Modtageren er ikke bevidst om at de har behov for produktet.

  • Problem Awareness

    Modtageren er bevidst om at de står med et konkret problem, men er ikke bevidst om  at der eksisterer en effektiv løsning til problemet.

  • Solution Awareness

    Modtageren er bekendt med en løsning til et konkret problem de har, men har endnu ikke søgt den konkrete løsning. Det kan være at de efterhånden har lært at leve med problemet, og derfor skal overtales til noget smart og nemt.

  • Product Awareness

    Modtageren kender til produktet og behøver ikke en forklaring af, hvordan det fungerer. Dog kender de ikke til dit brand.

  • Most Aware

    Modtageren er bekendt med enten dit produkt og brand eller konkurrentens, men har ikke besluttet sig endnu. Det kan også være tilfældet at modtageren allerede er kunde hos konkurrenten og bliver lokket af din ad.

Hvordan ved jeg hvilket Awareness Level min målgruppe er?

Når du planlægger leadgenerering har du altid din målgruppe for øje. Det kan du understrege ved at være bevidst om Awareness Level i dine Ads. Anvender du for eksempel targeting til leads, der har besøgt dine konkurrenters hjemmeside, kan du med fordel benytte dig af

Product Awareness: De har hørt om konceptet og søger den bedste løsning til dem.

Her kan du i nogle tilfælde også benytte dig af Solution Awareness.

Ved du at dine leads er eksisterende kunder hos din konkurrent, er det en god idé at gå med en Most Aware tilgang: De kender produktet godt, de kender dine konkurrenter og har måske også hørt om dit brand. Denne tilgang kan også bruges, når du laver retargeting af besøgende på din hjemmeside.

Er din virksomhed derimod et helt nyt koncept på markedet, som enten ikke er set før, er kompliceret at forklare eller hvor behovet ikke er indlysende, bør du her gå efter en

Unaware tilgang: Konceptet skal virke attraktivt, selvom modtageren aldrig har hørt om det eller haft brug for det før.

Problem Awareness kan derimod være effektivt til generelle kampagner, hvor du tester en ny målgruppe af. Målgruppen har ikke modtaget annoncer fra dig før, men er bevidste om problemet, som dit koncept løser. Derfor bruges Problem Awareness til den indledende annonce.

Sådan bruger du Awareness Levels i din markedsføring

Men hvordan implementerer du så Awareness Levels rent praktisk til din leadgenerering? Det kan være svært at forestille sig, når du kun står med ren teori på hånden.

Herunder kan du læse en række eksempler, hvor du både kan se forskellen, og samtidig få inspiration til at komme godt i gang med at bruge metoden. Prøv dig frem og vi er sikre på, at du snart har Awareness metoden helt inde under huden.

Eksempler på Awareness Levels anvendt i praksis

Hvor stor en forskel gør det egentlig at bruge Awareness Levels? Vi har samlet et par tænkte eksempler, med annoncer før man benytter sig af metoden, og hvordan de ser ud, når vi er bevidste om målgruppens Awareness Levels.

Her har vi skrevet lead ads for et fiktivt økonomisystem kaldet Floppy. Det er lige kommet på markedet og skal ud og konkurrere med de eksisterende alternativer.

Leadgenerering for Floppy Økonomisystem

Set på Awareness Levels:

Unaware:

Sådan gør du normalt:
Køb vores økonomisystem i dag

Hvad du burde gøre:
Få mere tid til din forretning – overlad regnskabet til et økonomisystem


Problem Aware:

Sådan gør du normalt:
Køb vores økonomisystem i dag

Hvad du burde gøre:
Er du træt af at lede febrilsk efter bilag til årsregnskabet? Prøv et økonomisystem og gør det hele automatisk


Solution Aware

Sådan gør du normalt:
Køb vores økonomisystem i dag

Hvad du burde gøre:
Floppy – gør det hele lidt lettere


Product Aware:

Sådan gør du normalt:
Køb vores økonomisystem i dag

Hvad du burde gøre:
Floppy – let og overskueligt økonomisystem til lavpris


Most Aware

Sådan gør du normalt:
Køb vores økonomisystem i dag

Hvad du burde gøre:
Få automatisk fakturering med Floppy

Video markedsføring og Awareness Levels

Video er allerede et stærkt medie, især når det kommer til leadgenerering. Men tænk hvis du kunne få endnu bedre resultater med Awareness Levels for øje! I video får du en masse visuelle virkemidler foræret, så du kan fortælle en masse, uden at sige et ord. Det er især effektivt, når din målgruppe er Unaware eller Problem Aware. Du kan vise hvorfor dit koncept er nyttigt gennem hvordan andre, som ligner dig, anvender det. Til Product Aware og Most Aware er det om at vise dit produkt eller ydelse frem på den mest imponerende måde, mens det skiller sig ud fra konkurrenterne. Her er humor også et stærkt virkemiddel i kombination med genkendelige karakterer. 

Fra jævn performance til imponerende tal

Du kan selvfølgelig sagtens køre kampagner uden at have Awareness Levels for øje, og stadig se nogenlunde præstationer. Men forestil dig hvis blot nogle få justeringer af teksten, fokus eller billede i dine ads, kunne gøre en kæmpe forskel for din konverteringsprocent!
Vii ofte oplever, at anvendelsen af Awareness Levels kan sætte turbo på leadgenerering
– og vi forbløffes stadig over, hvad små ændringer i en sætning kan give af resultater! 

Hvis du ikke bruger Awareness Levels

Er du ikke bevidst om din målgruppes Awareness Level, skræmmer du måske interesserede væk. Alt efter hvor din målgruppe befinder sig på skalaen, er du i fare for at være:

Unaware: for konkret

  • På dette niveau er din målgruppe hverken klar over at de har et behov og at der er et produkt til at opfylde det. Derfor bør du på dette niveau være en tillokkende øjenåbner.

Problem: for produktfokuseret

  • På dette niveau er din målgruppe bevidst om, at der er et problem. Dog har de ikke et konkret produkt i tankerne, og de vil hellere identificere sig med problemet og føle sig forstået.

Solution: for ledende

  • Her er din målgruppe klar over at der er et problem, og de ved hvordan det kan løses. Derfor er det vigtigt ikke at være for ledende og mystisk på dette niveau.

Product: for forklarende

  • Nu er din målgruppe både klar over problemet og de ved hvilket produkt, der kan løse det. Derfor behøver de ikke en forklaring på hvordan det virker. Derimod vil de gerne høre hvorfor dit produkt er unikt.

Most aware: for ukonkret

  • Din målgruppe ved præcis hvad de vil have og de kender dine konkurrenter – måske også dig. Derfor er det ikke her du skal være generel, men gerne så specifik som muligt.

Med andre ord skyder du med spredehagl i blinde, når du ikke er bevidst om, hvordan din målgruppe ønsker at blive set og hørt. Det kan af gode grunde virke meget upersonligt.

Med Awareness Levels viser du at du har sat dig ind i din målgruppes behov og at du forstår, hvad de har brug for lige nu.

Når du går helt galt i byen med dine leads

Her får du et par eksempler på, at en tilgang kan være håbløs til den ene målgruppe, men effektiv til en anden. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om hvem du taler til, så du kan skrive dine ads mest effektivt.

Når din målgruppe er problem aware, vil de ikke høre en masse om dit brand. De ønsker i stedet at kunne identificere sig med annoncen. Er de derimod product aware, vil de netop gerne høre om dit brand og hvordan det adskiller sig fra konkurrenten.

Når dine leads er unaware, bør du ikke nævne unikke detaljer og brandnavn. Omvendt er det netop dette du skal fokusere på, når dine leads er most aware.

En effektiv måde at bruge metoden på, er ved at præsentere en gruppe og problemstilling de kan identificere sig med (Problem Awareness), en løsning de er bekendt med, men som de ikke kender den bedste udbyder til (Solution Awareness) eller endelig; et produkt de har brug for, hvor de allerede kender til dets funktioner (Product Awareness).

De gode tekster har aldrig været vigtigere

Vi træder ind i en tid, hvor god content vurderes, ikke blot af brugere, men også af vores systemer og algoritmer. Både Google og Apple er kommet med store opdateringer i år 2021, som vægter det gode content som vigtigere for din synlighed end din tracking og tags.

Din målgruppe vil have god kvalitet, og nu tilpasses verdens gigant-koncerner sig til, at det automatisk er den form for content, der vil blive vist for brugerne.

Relaterer vi dette til Awareness Levels, sikrer denne metode netop at dit content er spændende for din målgruppe. Vær dragende og giv målgruppen lyst til at læse linje efter linje, mens de bliver mere sultne på din virksomhed eller dit produkt. Her leverer du kvalitet samtidig med at du reklamerer for dit brand, og opnår troværdighed frem for blot at være belastende for modtageren. Samtidig vil du med brug af Awareness Levels fremstå som personlig, og din målgruppe vil føle sig set og forstået.

Dine huskeregler til gode lead ads

Når du har skrevet din annonce, er det tid til refleksion. Det kan være en god idé lige at lade den stå lidt, for så at vende tilbage til annoncen med nye øjne. Her bør du spørge dig selv:

  • Hvem skriver jeg til?
    Her skal du, som du plejer, tænke på din målgruppe, men denne gang med Awareness Levels in mente.
  • Hvilket Awareness Level skriver jeg til?
    Tænk metoden ind i hver kampagne. Er din målgruppe helt ubekendte med problemet (men har brug for det), eller kender de bare ikke til dit produkt? Kender de til branchen, men ikke til din virksomhed.
  • Hvad får modtageren ud af det?
    Er det godt indhold i form af ny viden eller underholdning ? Evt en skæv vinkel på et velkendt problem eller fænomen?
  • Drager annoncen mig til at læse videre?
    Formålet med hver sætning er at lokke modtageren til at læse den næste sætning, klikke sig ind på siden eller skrive sig op til e-bogen.

Stammer fra markedsføringens guldalder

Awareness levels blev opfundet af 60’ernes førende marketing konge: Eugene M. Schwartz. Han skrev i 1966 bogen “Breakthrough Advertising”. Det kan føles som en evighed siden, men hans bog er stadig et utroligt anerkendt og flittigt læst værk inden for markedsføring.

Det skyldes at metoderne inden for Awareness Levels stadig er relevante i dag og fungerer som gode guidelines til at sikre spændende og relevant content i din leadgenerering.

Nu tænker du nok at du har styr på det hele…

Men det er fordi du endnu ikke har hørt om sofistikeringsniveauer. Vi giver dig en kort introduktion her:

Sofistikeringsniveau handler om, hvor velkendt dit koncept er på markedet. Er det set 100 gange før? Så skal du tænke kreativt i forhold til at skille dig ud, ved at præsentere en helt ny vinkel på det samme problem eller løsning.

Er konceptet velkendt, kan det være at din målgruppe allerede har en fast favorit eller har prøvet adskillige produkter, uden at finde en løsning på problemet. I begge tilfælde vil målgruppen være sværere at overbevise.

Er konceptet derimod helt ukendt, skal du begynde at male på et tomt kanvas. Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Tænk sig at være den første.

Undersøg derfor markedet grundigt først og lav interviews med din målgruppe, så du er sikker på, at det ikke blot er din opfattelse. Konceptet er rent faktisk ukendt.

Her bør der være fokus på at skabe et behov eller et stort ønske om at opnå noget, som dit koncept kan opfylde. Overvej både sofistikeringsniveau og Awareness Levels til din næste leadgenerering, og du har gode chancer for at se forrygende resultater!

Virker det hele lidt uoverskueligt?

Der kan være meget at finde hoved og hale i, når det kommer til effektiv leadgenerering.

Det er i sandhed de grundlæggende metoder og kreative twists, som gør den store forskel og skaber den ønskede interesse.

Hos LeadMotor er vi eksperter i at skabe spændende leadgenerering, der konverterer,

og vi hjælper dig gerne godt på vej.

Book et gratis og uforpligtende strategimøde med os, og lær mere om hvordan I kan optimere jeres leadgenerering. Vi lover at give jer et nyt syn på hvordan I kan optimere jeres annoncering og salgsprocesser.

Del med andre
Martin Klausen
Partner og CMO
Er du klar til at booke dit strategimøde med os?
Indhold
Del med andre
Tag første skridt mod succes

Skal vi sætte fokus på din virksomheds muligheder?

Indtast dine oplysninger og bliv kontaktet. Vi vil glæde os til at høre mere om din virksomheds situation og målsætninger.

Bliv ringet op

Vi beskytter dine oplysninger og behandler dem efter gældende lovgivning. Du kan læse om vores privatlivspolitik her.
Brug for hjælp? Skriv til os her

Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.